Rigtig mange mennesker har svært ved at håndtere forholdet til mad, spisning og vægt og mange oplever, at livskvaliteten lider under det konstante pres om at være sund, slank og kunne træffe de ”rigtige” valg i en travl og ofte stresset hverdag. Selvom de fleste i dag ved, at overvægt reduceres ved mindre indtag af mad og øget fysisk aktivitet, er der et støt stigende antal mennesker, der kæmper med at holde vægten og / eller at tabe sig. Faktisk taler man om en decideret fedmeepidemi.
Når det er så svært, så skyldes det ifølge forskning, at de emotionelle faktorer spiller en afgørende rolle, udvikling af overvægt er ofte et resultat af ”emotionel betinget overspisning, der handler om at man spiser, ikke på grund af fysisk sult, men med det formål at dulme, undgå eller undertrykke overvældende følelser. Deraf formuleringen ”at spise med følelserne”. Dvs. at en hensigtsmæssig regulering af følelser er en af de vigtige faktorer i forhold til vægttab og appetitregulering.
Det er imidlertid mere kompliceret end som så. Forskning viser nemlig, at der er tale om endnu flere komplekse forhold, der må inddrages i forståelsen af problemet, men især i forhold til at kunne tilbyde den rette behandling.
Det er nødvendigt at forstå samspillet mellem de emotionelle faktorer, neurobiologiske kredsløb i hjernen og stress og derfor skal ”emotionel betinget overspisning” også forstås i forhold til følgende:
- Traumatiske oplevelser tidligere i livet, hvor behovet for mad som selvmedicinerende strategi blev etableret for at håndtere overvældende oplevelser. Ifølge udenlandske og danske studier, vil ca 40 % af en overvægtig gruppe kunne erindre en tidligere traumatisk oplevelse som udløsende for en emotionelt betinget spiseadfærd. Foruden det konkrete traume, fx overgreb, ulykke, mobning mv. vil den følelsesmæssige del af hjernen efterfølgende reagere hurtigere på stress og i visse tilfælde vil der være tale om en kronisk stresstilstand, der kontinuerligt aktiverer et behov for mad.
- En afhængighed af mad og en overvældende psykisk sult eller ”craving” efter typisk fede, søde og salte madvarer. En afhængighed, der trigges i løbet af dagen, ofte i krævende eller stressende situationer resulterende i tab selvkontrol og ukontrolleret madindtag. Madindtaget regulerer hurtigt og effektivt dopaminniveauet og påvirker dermed belønningscenteret i hjerne med efterfølgende, om end kortvarigt, afslappende effekt.
- Et komplekst neurobiologisk kredsløb, der stædigt forsøger at fastholde et ”set point” for kroppens vægtbalance og – regulering.
Den emotionelle del af hjernen er en slags kommandocentral for vægtregulering i samspil, angst-, belønning-, og sultcentrene i hjernen. Når hjernen påvirkes af stress, vil disse centre samarbejde og påvirke lysten til at overspise. Sulten efter kulhydrater øges og stofskiftet går ned i aktivitet. Samtidig går vores rationelle del af hjernen, neocortex ”off-line” og den følelsesmæssige del af hjernen tager over med uhyre stærke, ubevidste kræfter, et nedarvet reaktionsmønster, der har sikret vores overlevelse i vores udvikling som mennesker.
Forsøger vi ovenikøbet at tabe i vægt, bliver hjernen endnu mere stresset og arbejder om muligt endnu mere insisterende på at fastholde vægten eller hurtigst muligt at tage de tabte kilo på igen for at fastholde det oprindelige set point – og dermed sikre overlevelse!
Ovenstående forklaringer er velkendte I brede forskerkredse, udfordringen er imidlertid, at der er meget få bud på, hvad man kan gøre ved det.
Jeg har siden 2014 arbejdet målrettet på at udvikle en behandling, der kan hjælpe med at få en fornuftig spiseadfærd gennem bl.a større bevidsthed om de ubevidste kræfter, der aktiveres, en bedre affektregulering i forhold til indre og ydre udfordringer eller ”triggers” og bearbejdning af de evt. traumer, som ligger til grund for den emotionelt betingede spiseadfærd.
Jeg har i 2015 gennemført et mindre forskningsprojekt, et single case study, hvor jeg undersøger effekten af EMDR psykoterapi (se introduktion til EMDR andet sted på hjemmesiden ) i forhold til behandling af emotionel betinget overspisning
EMDR psykoterapi har i den sammenhæng vist lovende resultater i forhold til bedre affektregulering, færre situationer med kontroltab, reduceret spisetrang og udvikling af nye strategier til håndtering af mad, vægt og spiseadfærd.
Kort fortalt, er formålet at afstresse hjerne og rette behandlingen mod de stærke, ubevidste mekanismer og kredsløb, der udfordrer den daglige spiseadfærd!
Evt. tidlige traumatiske og udløsende oplevelser bearbejdes, der fokuseres på de aktuelle trigger-situationer, der her og nu udløser spisetrang og som kan resultere i bl.a tab af kontrol, negativ påvirkning af selvværd og ofte helbredsskadende overvægt. Endelig afsluttes behandlingen med et målrettet fokus på fremtidens potentielle udfordrende situationer, hvor det handler om fokus på ressourcer, styrker og indarbejdning af nye strategier.
Jeg tilbyder individuelt tilrettelagte forløb, hvor du får mulighed for at arbejde med netop din historie om vægt, vaner, følelsesmæssige dilemmaer og udfordringer og jeg hjælper dig med at få styr på de situationer hvor du har brug for en bedre affektregulering og nye strategier.
Behandlingen henvender sig til den målgruppegruppe som oftest er velfungerende i livets andre sammenhænge, men som har en uhensigtsmæssig brug af mad som strategi i følelsesmæssigt belastende situationer i dagligdagen.
Har du en diagnosticeret spiseforstyrrelse eller lider af andre alvorlige sygdomme, anbefales du at søge lægelig bistand.
For nærmere introduktion henvises til følgende artikel
Single Case Study: Does EMDR Psychotherapy Work on Emotional Eating?
Journal of EMDR Practice and Research, Volume 9, Number 4
Særligt interesserede kan kontakte mig og jeg vil sende artiklen.
