EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing) er en evidensbaseret psykoterapi oprindelig udviklet til behandling af traumer og PTSD (Post Traumatic Stress Disorder). EMDR Psykoterapi er godkendt og anbefalet af WHO som en af de mest effektive metoder til behandling af posttraumatiske symptomer. Foruden traumatiske oplevelser tilbage i barndommen og aktuelt udløste traumer, er EMDR Psykoterapi særdeles effektiv i forhold til en lang række andre lidelser, symptomer og udfordringer, herunder tilknytningsforstyrrelser, affektive lidelser, depression mm.