Vi har brug for at præstere stort set hele tiden og hele livet, i nogle situationer er der mere på spil end i andre og i andre sammenhænge er vi nødt til at overvinde os selv for at nå vores mål.

Jeg har i de senere år udviklet metoder til at hjælpe ellers velfungerende mennesker med at opnå de mål de sætter sig for indenfor mange forskellige områder, fx i forbindelse med:

  • toppræstationer inden for ledelse, sport, kunst og politik
  • offentlig fremtræden
  • tale i forsamlinger
  • karrieremål

Forudsætningen for at kunne præstere, mestre og også øge vores performance er, at vi er i stand til at foretage en hensigtsmæssig affektregulering, dvs. håndtere vores følelser og til tider udholde et vist følelsesmæssigt ubehag for at opnå det vi gerne vil.

Hvis vi skal undgå at blive “kapret” af vores følelser, har vi brug for at lære dem at kende, og evt. få gamle traumatiske oplevelser bearbejdet så de ikke spænder ben for en målrettet indsats styret af den rationelle del af hjernen, bl.a ved hjælp af vilje, selvkontrol og fornuftig planlægning. Målet er i stedet at få anvendt den følelsesmæssige energi på en mere konstruktiv og kreativ måde, der fremmer fokus og engagement.

Kontakt kh@katrinehalvgaard.dk eller mobil 21248442