Den høje skilsmisseprocent i Danmark vidner om hvor vanskeligt det kan være, at få parforholdet til at fungere og det er der mange grunde til, som fx:
- et fortravlet liv
- dårlig kommunikation
- manglende tillid
- utroskab
- forskelle i opvækst og værdier
- dårlige vaner
- uenighed om børneopdragelse
- livskriser mv.
Uanset om I står over for en akut opstået krisesituation, har et ønske om at foregribe problemerne og udvikle et stærkt og holdbart forhold eller ønsker hjælp til at afslutte forholdet på en god måde, med respekt for den historie I har haft, kan det være hjælpsomt og en god ide at søge hjælp.
Med afsæt i Imago Relationsterapi sættes en tryg og systematisk ramme om jer, hvor I får mulighed for at løse de aktuelle udfordringer og konflikter og samtidig udvikle en mere konstruktiv og respektfuld problemløsningsmetode. Et centralt element i procesen er Imago-dialogen, som på en struktureret måde gør det muligt at kigge tilbage på tidligere reaktionsmønstre, uhensigtsmæssig adfærd og sårede følelser, men også kigge frem og udvikle en ny og livgivende vision for både for parforhold og familie.