Så går jeg i luften med en ny hjemmeside

Katrine Halvgaard EMDR PsykologJeg præsenterer nu mine ydelser på en ny hjemmeside, det betyder at jeg sammenfatter mine 3 specialer, hhv. lederudvikling, psykologbehandling og supervision under samme hjemmeside og nu markedsført som ”Katrine Halvgaard.dk”

Jeg glæder mig til at have et mere samlet afsæt for mine aktiviteter og ser frem til dialog og samarbejde med kunder, klienter, kolleger og andre forretningsforbindelser

Som noget nyt har jeg oprettet en blog, hvor jeg vil perspektivere nogle af de temaer, som præger hverdagen i en travl klinisk- og erhvervspsykologisk praksis og som forhåbentlig kan være til inspiration.

Jeg starter ud med et oplæg om hvordan man i sommerferien kan styrke sine nære relationer.

Foråret har været travlt med teamudvikling i flere virksomheder, Lederuddannelse i Mannaz, individuelle coaching-forløb for en række ledere samt klinisk arbejde med mange nye klienter. Jeg har endvidere startet 2 nye supervisionshold op i EMDR psykoterapi.

I Efteråret vil jeg fortsætte mit forskningsprojekt i ”emotionel betinget overspisning”, hvor jeg med inddragelse af EMDR psykoterapi har forbavsende gode resultater i forhold til bla. at hjælpe klienter med en bedre affektregulering. Jeg kommer til at markedsføre denne behandlingsform mere målrettet efter sommerferien. Se evt. mit blogindlæg om emnet. I sensommeren kommer der desuden en artikel i Femina og bladet Psykologi om netop EMDR psykoterapi, hvor journalisten beskriver sin oplevelse af denne måde at arbejde på.

For god ordens skyld vil jeg nævne, at jeg i forhold til EU´s nye lov om persondataforordning (GDPR), der trådte i kraft d. 25. maj, gør hvad jeg kan for sikre en omhyggelig datahåndtering. Jeg indsamler ikke personoplysninger uden at du selv har givet disse oplysninger og primært navn, adresse, postnummer og e-mail, med mindre andet aftales.

Jeg ønsker alle en rigtig god sommer!

Kategorier: Blog