katrine – Katrine Halvgaard

Farvel lille og store traume

katrine — Wed, 29 Aug 2018 08:44:03 +0000

[ Artikel i bladet Psykologi / Femina ]
Den anerkendte traumeterapiform EMDR arbejder med krop, tanker og følelser på én gang. Psykolog Katrine Halvgaard kan ved hjælp af terapiformen hjælpe dér, hvor noget gør rigtig ondt, eller hvor vi er stuck. Ved at følge et lys med øjnene stimuleres hjernens bearbejdningsproces, så helt nye vinkler og en ny lethed kan indfinde sig, hvor der var før var traume. Psykologi har prøvet behandlingen af. Læs med, og se, hvordan det gik.

”Prøv at tænke på en gang, hvor du havde det helt fantastisk,” siger psykolog Katrine Halvgaard. Vi sidder i hver sin bløde lænestol med solskin fra vinduesglassene og varm te i kopperne. Jeg sender tankerne om i hjernens bagkatalog med gode minder. Heldigvis er der rigeligt at tage af. Sommerdage med børnene i et skønt sommerhus med løbeture, musik, grin og latter. Jeg vælger en særlig god dag og kan mærke, hvor godt det føles i min mave.”Bliv der. Hvordan mærkes det i kroppen?”, siger psykologen og tænder for skærmen på sofabordet foran. Mens den dejlige dag udspiller sig i mine tanker, følger mine øjne efter Katrines instruktion en lille grøn plet, der bevæger sig fra højre til venstre side og tilbage igen. Det er næsten som at sidde og se en tenniskamp i fjernsynet, hvor den gule bold bevæger sig fra banehalvdel til banehalvdel. Dybt beroligende. ”Hvordan opleves det?”, vil Katrine Halvgaard vide. Svaret er, at det føles godt. Helt fantastisk faktisk. Jeg har fuldkommen glemt den traumatiske oplevelse, som jeg egentlig er kommet for at få ud af mit sind én gang for alle, og som jeg har gemt som en knude i maven alt for længe. Mærkeligt at tænke på, at der er ved at ske en proces i min hjerne, hvor tanker flyttes fra ét sted i hjernen til et andet.

Det kunne være panisk tandlægeskræk fremkaldt af en hæslig oplevelse, et overfald, en trafikulykke – i mit tilfælde er traumet en tre år gammel hændelse, hvor jeg blev komplet overfuset af en sindsforvirret person, der truede mig og kaldte mig alt muligt helt umotiveret, og hvor jeg blev så chokeret, at jeg er ude af stand til at forsvare mig. Det har siddet i min krop lige siden. Jeg er lammet.

”På en skala fra ét til ti, hvor forstyrrende er oplevelsen at tænke tilbage på?”, spørger psykologen, mens jeg i øjeblikket genoplever præcis samme følelse af at være forsvarsløs.

Det, der foregår, er en særlig form for traumeterapi kaldet EMDR, Eye Movement Desensitization and Reprocessing, som er en efterhånden veletableret og anerkendt måde at behandle traumer, PTSD og angst på herhjemme. Vi er godt halvvejs inde i en 90 minutters seance, hvor vi skiftevis taler om gode og dårlige oplevelser, mens min hjerne bliver udsat for en slags om-programmering. Da jeg siger tak for i dag, er jeg ikke længere i lommen på den væmmelige hændelse, den ligger nu i lommen på mig – jeg føler mig bogstavelig talt to kilo lettere.

EN NY NUANCERET VIRKELIGHED

Psykolog Katrine Halvgaard er uddannet i behandling af posttraumatisk stress med EMDR, en terapiform, som anbefales af WHO som en af de mest effektive metoder til behandling af både tidlige traumatiske oplevelser tilbage i barndommen, som f.eks. mobning, psykiske og fysiske overgreb og generelt barske opvækstvilkår i familien, men også til aktuelle traumatiske oplevelser i forbindelse med krig, vold, voldtægt og ulykker.

Fra fagbladet Psykologi, august 2018

Det er ikke et quickfix, men en terapiform, hvor man kan arbejde med traumer på en helt anderledes måde. Det skyldes, at EMDR er en integrativ terapi, hvor man arbejder på flere niveauer samtidig med det visuelle, fortæller hun og fortsætter.

Traumatiske oplevelser resulterer ofte i en såkaldt shutdowneffekt, dvs. at visse områder i hjernen lukker ned, og ved samtaleterapi vil der derfor ofte være materiale, man ikke får rigtig fat i. Med EMDR arbejdes med både kroppen, klientens tanker og følelser samtidig med, at hjernens bearbejdningsproces stimuleres bilateralt. På den måde får man fat i den del af den traumatiske oplevelse, som ikke har et sprog eller en tanke, men som for eksempel sidder som en følelse, et synsindtryk eller en lugt, som man ellers ikke fanger, forklarer hun.

Jeg havde blandt andet en medarbejder, der havde været udsat for en ulykke, hvor hun havde fundet en kollega, der var død. Hun havde forsøgt at komme over det, men oplevelsen blev ved med at forfølge hende i en grad, hvor hun til sidst havde svært ved at være på arbejdspladsen. Hun talte med HR-afdelingen, som sagde, at det skulle hun gøre noget ved, og hun kom så til mig, fortæller Katrine Halvgaard, der efter fire gange fik kvindens traumatiske oplevelse til at blive til at leve med.

ET LILLE GRØNT LYS?

Katrine Halvgaard bruger samtale og lysapparat. I stedet for at bruge det, er der også EMDR-terapeuter, der bruger et par samlede fingre, som de fører fra side til side foran klientens blik.

Det kan lyde lidt mærkeligt, hvis man som psykolog eller klient er vant til at arbejde kun med samtale, men det virker, understreger Katrine Halvgaard.

Kunsten når man arbejder med traumer er at gøre det blidt og efter en helt fastlagt protokol. Nogle traumeterapier gentager episoden igen og igen, hvorved man risikerer at retraumatisere klienten. Her er vi meget hurtigt inde i kernen: ”Hvad er det værste?” ”Når du sidder her, hvilken negativ tænkning får du om dig selv?” ”Hvad føler du?” ”Hvor mærker du det i kroppen?””På en skala fra nul til ti, hvor slemt er det så?” Og så er man i gang. I situationen med kvinden og den døde kollega, tager Katrine Halvgaard nænsomt fat på hændelsen efter nogle indledende stabiliserende øvelser.

Jeg spørger hende ”Hvad er det værste af det værste i situationen, nu når du tænker tilbage på den traumatiske hændelse?”, og prompte svarer hun: ”Den dødes blik!” Derefter følges standard- proceduren, hvor jeg blandt andet spørger hvilke negative tanker har du om dig selv nu når du tænker på situationen, hvortil hun svarer: ”Jeg er i fare, jeg skal dø”. Og på en skala fra ét til ti, hvor ti er uudholdeligt, er oplevelsen til at begynde med ubehagelig til et ’tital’ hos hende. Efter første terapisession lykkes det os at komme ned på syv, og anden gang hun kommer, ligger hun stadigvæk på ’syv’, tredje gang på ’fem’, men derfra kan vi ikke rigtigt komme videre, før jeg siger: ”Minder det her dig om noget?” Så sker det. Hun fortæller, hvordan hun som tiårig er med til en begravelse af et nært familiemedlem. Hun sidder i kirken og mærker den trykkede stemning, hun er bange og ulykkelig, og ingen af de voksne forklarer den lille pige, hvad der foregår eller trøster hende. Historien er et ret typisk eksempel på, at alvorlige traumer ofte bundter sig i vores sind. Erindringer sidder som perler på en snor, så meget ofte er der en historie bag historien. Derfor er det også en god case til at forklare, hvorfor man ikke bare fikser problemet på én session.

STORE OG SMÅ TRAUMER

En EMDR-session varer mellem en time og halvanden, og typisk kommer man tilbage ugen efter. Hvor mange behandlingstimer, der skal til for at bearbejde et traume, afhænger selvfølgelig af mange faktorer, kompleksiteten og af, om du måske er i krise eller har en mere følsom personlighed. Ifølge Katrine Halvgaard kan mange forløb dog afsluttes hurtigere end traditionelle samtaleforløb, nogle gange efter blot fire-seks gange.

Der skelnes mellem det store T, det enkeltstående alvorlige traume som ulykker, overgreb, voldtægt og fyringer, som kan behandles på relativt få gange, og så de små t’er. Dagligdagens små, men vedvarende traumer som eksempelvis kan bestå i, at man er blevet mobbet igennem hele sin folkeskolegang, at der har været gentagne overgreb i familien, eller at ens behov måske er blevet konsekvent negligeret, er straks langt sværere at behandle. De er dels mere komplekse, fordi de er blevet gentaget og gentaget og typisk sidder i et mere kompliceret netværk i hjernen, med flere associationer knyttet til dem. Det er ikke ’bare lige’, eftersom det så vil være integreret i personligheden på flere måder.

Med andre ord, så lagrer de små t’er sig mere fundamentalt i et menneskes selvforståelse og påvirker dennes grundantagelser om sig selv og omverden ufattelig dybt. Det kan f.eks. være en grundantagelse såsom ”Jeg kan ikke have tillid til andre mennesker, ingen er til at stole på, når det kommer til stykket” eller ”Alle mænd er voldelige”. Og hvis du først har fået sådan en grundantagelse om det modsatte køn fra en voldelig far eller stedfar, skal der godt nok mange ”gode” mænd til i ens voksne liv for at modbevise det, forklarer Katrine Halvgaard og siger, at selv i de tilfælde har hun oplevet, at EMDR trænger hurtigere igennem end anden terapi.

Helt grundlæggende handler EMDR psykoterapi om at bearbejde chok og ændre hæmmende antagelser til nye, der gør livet tåleligt eller ligefrem godt i stedet for en lang kæderække af negative bekræftelse af noget, man f.eks. har med fra barndommen eller et dysfunktionelt parforhold.

Jeg ved godt, at Svend Brinkmann, der er kendt for bogen ”Stå fast!” og andre psykologiske bøger, udpeger svagheder ved den positive psykologi og har fået rigtig meget populær medvind for at sige, at vi ikke skal pille så meget navle, men vi er altså nødt til at arbejde målrettet med dét, der spænder ben for menneskers trivsel efter min mening, siger Katrine Halvgaard.

Fobi er et godt eksempel, flyskræk, tandlægeskræk og social fobi er også eksempler på en adfærd, der er blevet koblet op på nogle uheldige oplevelser, og blevet til et reaktionsmønster, der begrænser personen i hverdagen. Katrine Halvgaard arbejder også med lederudvikling og Performance Management, fordi ubevidste traumer ikke kun kan

være en klods om benet i forhold til selvværd og relationer, men også kan spænde ben i livet generelt. F.eks. karrieremæssigt.

Jeg havde på et tidspunkt en kvindelig topchef, der som yngre havde oplevet at blive truet af sin ægtemand med et våben i et lille soveværelse. Han holdt hende fast og truede med at slå hende Hun slap fri, og havde lagt det bag sig mentalt, men ubevidst var hun stadigvæk stærkt martret af oplevelsen. Når hun f.eks. så nogen, der mindede om hendes eksmand, som havde samme slags mimik eller talte som ham, gik eller spiste på en måde, der mindede om, triggede det den gamle traumatisk hændelse, så hun begyndte at ryste umotiveret, hvilket er forstyrrende, når man er professionel og topchef og skal holde møde med mange forskellige mennesker hele tiden. Med hende fik vi i løbet af kun én gang bearbejdet hændelsen fra ti til nul. Hun gik herfra med oplevelsen af, at være blevet truet ikke var et traume, men en kedelig historie med overskriften: ”Jeg klarer mig, jeg overlever”.

RESSOURCEINSTALLERING

– OG FARVEL TIL GAMLE BENSPÆND

Det fortidige spænder ben for nutiden, men i stedet for at tale om det i årevis, går man ind og på den ene side understøtter personens ressourcer ved hjælp af såkaldt ressourceinstallering, samtidig rydder man op i de oplevelser eller traumer, der spænder ben fra fortiden

Katrine Halvgaard plejer at bruge dette eksempel på, hvad EMDR psykoterapi gør:

Når du tager en sag op på dit skrivebord på computeren, eks. et udkast til en tekst, som ikke rigtig hænger sammen og er helt umulig at forstå,

så kigger du den igennem og retter den til. Du arbejder med de dele af den, der ikke er gode. Finpudser og integrerer de dele, der er okay, indtil teksten er forståelig og måske oven i købet rigtig god. Og bagefter lægger du den så tilbage i den sagsmappe hvor den hører til. Det er det samme, vi gør, bare med hjernen. Lidt på samme måde som en god nats søvn bearbejder dagens indtryk, så du ser anderledes på problemerne næste morgen, understøtter EMDR psykoterapi hjernens egne bearbejdningsprocesser effektivt, siger Katrine Halvgaard.

Hun fortæller, at der forskes målrettet i at forstå, hvad der faktisk sker i hjernen, når vi arbejder med EMDR psykoterapi og bl.a. med hjernescanninger ses det, at EMDR-terapi hjælper med at nedsætte aktiviteten i det limbiske system, som er den følelsesmæssige del af den menneskelige hjerne og samtidig gøre det muligt for den rationelle del af hjernen at fordøje, bearbejde og lagre oplevelsen igen i en ny form associeret med nye positive billeder.

Katrine Halvgaard ved godt, at det lyder lidt spooky med grønne blink, men EMDR har efterhånden stor dokumentation og evidens i ryggen, at den er svær at komme udenom selv for skeptikere, mener Katrine Halvgaard og tilføjer:

Når man ser resultaterne, giver det så stor mening, og heldigvis er der efterhånden så meget forskning, der underbygger og dokumenterer effekten af EMDR psykoterapi, siger hun og fortæller, at man som udgangspunkt skal man være enten psykolog eller psykiater for at uddanne sig til EMDR-terapeut, fordi det at arbejde med EMDR kræver en bred terapeutisk og professionel erfaring.

DET SIDDER F A S T

Er du bange for at holde tale? Går du i panik og får hjertebanken og hedeture, når du er i større selskaber? Eller har du bare svært ved at styre fingrene om fredagen, så snart slikskålen kommer frem, selv om du har lovet dig selv ikke at overspise og udmærket godt ved, at du får det megadårligt med dig selv bagefter?

EMDR blev oprindelig udviklet til posttraumatisk stress PSTD, men terapiformen har vist sig også at hjælpe mennesker med at håndtere angst og panikfølelser, sorg, reaktioner på fysiske sygdomme og mange andre tilstande, som kan være forbundet med stærke følelser.

EMDR terapi gør det muligt at bearbejde de traumatiske oplevelser på en tryg og systematisk måde og dermed sikre, at de traumatiske erindringer lagres igen, men denne gang i en bevidst, revideret og accepteret form. På grund af den bilaterale stimulering af hjernen (brug af lys eller fingre, der skal følges med øjnene) som indgår i behandlingen, sker der en bero- ligelse af det limbiske system, så det efterfølgende er muligt at tillade en systematisk bearbejdning i præfrontal cortex, som er hjernens kognitive del. EMDR-terapi sammenlignes også med den bearbejdning, der sker under drømmesøvnen, også kaldet REM-søvn. Kan bruges ved traumer, PTSD, stress, flyskræk, angst, fobier, depression og overvægt

OM KATRINE HALVGAARD

Katrine Halvgaard er psykolog, specialist i psykotraumatologi, erhvervspsykolog og akkrediteret terapeut og supervisor indenfor EMDR Psykoterapi samt autoriseret parterapeut indenfor Imago Relationsterapi og har i de sidste 25 år arbejdet indenfor det kliniske og erhvervspsykologiske arbejdsområde.

Brug sommerferien til at styrke dine nære relationer

katrine — Thu, 28 Jun 2018 07:29:04 +0000

Det er almindelig kendt og forskningsmæssigt dokumenteret, at nære, tætte og fortrolige relationer er det allervigtigste for vores trivsel. Gode relationer betyder ganske enkelt, at vi er raskere, mere lykkelige og lever længere!

I en travl hverdag er der nok at se til og vi får, forståeligt nok, ikke altid prioriteret den fornødne tid til samvær med familie, børn og venner. Derfor kan både børn og voksne savne at blive ”set og hørt” på en ordentlig måde.

Sommerferien er derfor et godt tidspunkt til at fokusere på din familie, dit parforhold og dine venner og med et par gode øvelser i kufferten, kan det blive både underholdende og livsbekræftende at sætte samværet i centrum.

I det følgende præsenteres 3 bud på, hvordan man kan styrke kvaliteten af samværet:

”At blive set og hørt”

En effektiv måde at styrke relationen på, er ”virkelig” at lytte til hinanden, at blive lyttet til og fundet værd at interessere sig for, er den største gestus man give et andet menneske. I al sin enkelhed handler det om 3 steps:

Lyt
Spørg uddybende og nysgerrigt ind
Lav evt. et kort resume af det du har hørt

Lyt til det der bliver sagt, både det konkrete budskab, det der bliver sagt mellem linjerne og det der ligger bag ordene. Koncentrer dig om at være nærværende, interesseret og fasthold en god øjenkontakt. Lad være med at kigge på uret, gabe eller afbryde.

Spørg uddybende og nysgerrigt ind, dvs. at du ikke med det samme kommer på banen med dine egne meninger og betragtninger, men viser interesse for dét der bliver sagt, ved at spørge ind og fx sige:

Hvad skete der så ….. hvad gjorde du ….. hvordan oplevede du det ….. hvad betød det for dig …..hvad var din aktie i det …..det lyder interessant, ”kunne du prøve at uddybe …… etc

Denne aktive måde at lytte på kan udfoldes på en gåtur, på stranden, på en cykeltur eller ved at man decideret sætter tid af til en samtale, hvor man på skift er på og hvor den anden lytter.

Lav evt. et kort resume af det du har hørt, kan være en god ide, hvis man virkelig har brug for at sikre at man har forstået den anden. Det hedder også ”at spejle. Man summerer kort hovedbudskaberne op og viser dermed, at man har forstået hvad den anden har på hjerte. Man behøver dermed ikke at være enig i det der bliver sagt, men man udviser respekt for den andens synspunkter, tanker og ideer ved loyalt at kvittere for det man har hørt.

”Det mentale positive brusebad”

Denne øvelse kan både gennemføres med hele din familie, selv mindre børn kan deltage, eller som en del af en par-øvelse for dig og din partner.

Lad din partner eller familiens medlemmer være i fokus i forhold til at få en positiv, anerkendende og kærlig feedback, idet der udelukkende fokuseres på alt det positive som I værdsætter og holder af.

Feedbacken skal tage afsæt i alt det du sætter pris på, det kan være konkrete handlinger i dagligdagen, særlige karaktertræk, fysiske træk m.m.

Den der er i fokus, sætter sig på en stol og alle andre står eller sætter sig omkring personen og siger en sætning på skift, som fx: du er hjælpsom og omsorgsfuld, du har de smukkeste blå øjne, du har den sjoveste humor, du er den bedste ven man kan forestille sig, du er visionær, du er klog og dygtig til dit fag mv.

Når man ikke har mere at sige, rundes af og den næste sætter sig i stolen. Alle behøver ikke at være på den samme gang, det kan være fint at vente til næste dag.

”Familiens/parforholdets vision”

Lav en lettere styret samtale om hvad der fungerer i familien/parforholdet og hvilken vision familien eller du og din partner har for fremtiden, dvs. hvad man kunne drømme om på sigt. Det er vigtigt at starte med alt det der fungerer og lykkes før man går i ønskeposition. Det er også vigtigt at understrege, at man ikke behøver at være enige om hverken det der fungerer, eller det man kunne ønske sig.

Tag evt. afsæt i følgende spørgsmål:

Her og nu:

Hvad fungerer rigtig godt i vores familie/parforhold?
Hvad er jeg stolt af?
Hvad gør mig glad i dagligdagen i samværet med dig/jer?
Hvad er vores styrker i familien / parforholdet?
Hvad skal vi værne om?

Vores vision, ønsker for fremtiden:

Hvordan ville dagligdagen se ud hvis vi virkelig var der hvor jeg kunne ønske mig at være?
Hvad kunne jeg ønske mig mere /mindre af?
Hvilken familie/parforhold ville vi så være?
Hvad kunne være første skridt i den ønskede retning?
Hvad ville det kræve af mig/os?

God fornøjelse

Ny hjemmeside

katrine — Thu, 07 Jun 2018 12:03:15 +0000

Så går jeg i luften med en ny hjemmeside

Jeg præsenterer nu mine ydelser på en ny hjemmeside, det betyder at jeg sammenfatter mine 3 specialer, hhv. lederudvikling, psykologbehandling og supervision under samme hjemmeside og nu markedsført som ”Katrine Halvgaard.dk”

Jeg glæder mig til at have et mere samlet afsæt for mine aktiviteter og ser frem til dialog og samarbejde med kunder, klienter, kolleger og andre forretningsforbindelser

Som noget nyt har jeg oprettet en blog, hvor jeg vil perspektivere nogle af de temaer, som præger hverdagen i en travl klinisk- og erhvervspsykologisk praksis og som forhåbentlig kan være til inspiration.

Jeg starter ud med et oplæg om hvordan man i sommerferien kan styrke sine nære relationer.

Foråret har været travlt med teamudvikling i flere virksomheder, Lederuddannelse i Mannaz, individuelle coaching-forløb for en række ledere samt klinisk arbejde med mange nye klienter. Jeg har endvidere startet 2 nye supervisionshold op i EMDR psykoterapi.

I Efteråret vil jeg fortsætte mit forskningsprojekt i ”emotionel betinget overspisning”, hvor jeg med inddragelse af EMDR psykoterapi har forbavsende gode resultater i forhold til bla. at hjælpe klienter med en bedre affektregulering. Jeg kommer til at markedsføre denne behandlingsform mere målrettet efter sommerferien. Se evt. mit blogindlæg om emnet. I sensommeren kommer der desuden en artikel i Femina og bladet Psykologi om netop EMDR psykoterapi, hvor journalisten beskriver sin oplevelse af denne måde at arbejde på.

For god ordens skyld vil jeg nævne, at jeg i forhold til EU´s nye lov om persondataforordning (GDPR), der trådte i kraft d. 25. maj, gør hvad jeg kan for sikre en omhyggelig datahåndtering. Jeg indsamler ikke personoplysninger uden at du selv har givet disse oplysninger og primært navn, adresse, postnummer og e-mail, med mindre andet aftales.

Jeg ønsker alle en rigtig god sommer!

Emotionel betinget overspisning

katrine — Thu, 31 May 2018 12:29:31 +0000

Rigtig mange mennesker har svært ved at håndtere forholdet til mad, spisning og vægt og mange oplever, at livskvaliteten lider under det konstante pres om at være sund, slank og kunne træffe de ”rigtige” valg i en travl og ofte stresset hverdag. Selvom de fleste i dag ved, at overvægt reduceres ved mindre indtag af mad og øget fysisk aktivitet, er der et støt stigende antal mennesker, der kæmper med at holde vægten og / eller at tabe sig. Faktisk taler man om en decideret fedmeepidemi.

Når det er så svært, så skyldes det ifølge forskning, at de emotionelle faktorer spiller en afgørende rolle, udvikling af overvægt er ofte et resultat af ”emotionel betinget overspisning, der handler om at man spiser, ikke på grund af fysisk sult, men med det formål at dulme, undgå eller undertrykke overvældende følelser. Deraf formuleringen ”at spise med følelserne”. Dvs. at en hensigtsmæssig regulering af følelser er en af de vigtige faktorer i forhold til vægttab og appetitregulering.

Det er imidlertid mere kompliceret end som så. Forskning viser nemlig, at der er tale om endnu flere komplekse forhold, der må inddrages i forståelsen af problemet, men især i forhold til at kunne tilbyde den rette behandling.

Det er nødvendigt at forstå samspillet mellem de emotionelle faktorer, neurobiologiske kredsløb i hjernen og stress og derfor skal ”emotionel betinget overspisning” også forstås i forhold til følgende:

Traumatiske oplevelser tidligere i livet, hvor behovet for mad som selvmedicinerende strategi blev etableret for at håndtere overvældende oplevelser. Ifølge udenlandske og danske studier, vil ca 40 % af en overvægtig gruppe kunne erindre en tidligere traumatisk oplevelse som udløsende for en emotionelt betinget spiseadfærd. Foruden det konkrete traume, fx overgreb, ulykke, mobning mv. vil den følelsesmæssige del af hjernen efterfølgende reagere hurtigere på stress og i visse tilfælde vil der være tale om en kronisk stresstilstand, der kontinuerligt aktiverer et behov for mad.
En afhængighed af mad og en overvældende psykisk sult eller ”craving” efter typisk fede, søde og salte madvarer. En afhængighed, der trigges i løbet af dagen, ofte i krævende eller stressende situationer resulterende i tab selvkontrol og ukontrolleret madindtag. Madindtaget regulerer hurtigt og effektivt dopaminniveauet og påvirker dermed belønningscenteret i hjerne med efterfølgende, om end kortvarigt, afslappende effekt.
Et komplekst neurobiologisk kredsløb, der stædigt forsøger at fastholde et ”set point” for kroppens vægtbalance og – regulering.

Den emotionelle del af hjernen er en slags kommandocentral for vægtregulering i samspil, angst-, belønning-, og sultcentrene i hjernen. Når hjernen påvirkes af stress, vil disse centre samarbejde og påvirke lysten til at overspise. Sulten efter kulhydrater øges og stofskiftet går ned i aktivitet. Samtidig går vores rationelle del af hjernen, neocortex ”off-line” og den følelsesmæssige del af hjernen tager over med uhyre stærke, ubevidste kræfter, et nedarvet reaktionsmønster, der har sikret vores overlevelse i vores udvikling som mennesker.

Forsøger vi ovenikøbet at tabe i vægt, bliver hjernen endnu mere stresset og arbejder om muligt endnu mere insisterende på at fastholde vægten eller hurtigst muligt at tage de tabte kilo på igen for at fastholde det oprindelige set point – og dermed sikre overlevelse!

Ovenstående forklaringer er velkendte I brede forskerkredse, udfordringen er imidlertid, at der er meget få bud på, hvad man kan gøre ved det.

Jeg har siden 2014 arbejdet målrettet på at udvikle en behandling, der kan hjælpe med at få en fornuftig spiseadfærd gennem bl.a større bevidsthed om de ubevidste kræfter, der aktiveres, en bedre affektregulering i forhold til indre og ydre udfordringer eller ”triggers” og bearbejdning af de evt. traumer, som ligger til grund for den emotionelt betingede spiseadfærd.

Jeg har i 2015 gennemført et mindre forskningsprojekt, et single case study, hvor jeg undersøger effekten af EMDR psykoterapi (se introduktion til EMDR andet sted på hjemmesiden ) i forhold til behandling af emotionel betinget overspisning

EMDR psykoterapi har i den sammenhæng vist lovende resultater i forhold til bedre affektregulering, færre situationer med kontroltab, reduceret spisetrang og udvikling af nye strategier til håndtering af mad, vægt og spiseadfærd.

Kort fortalt, er formålet at afstresse hjerne og rette behandlingen mod de stærke, ubevidste mekanismer og kredsløb, der udfordrer den daglige spiseadfærd!

Evt. tidlige traumatiske og udløsende oplevelser bearbejdes, der fokuseres på de aktuelle trigger-situationer, der her og nu udløser spisetrang og som kan resultere i bl.a tab af kontrol, negativ påvirkning af selvværd og ofte helbredsskadende overvægt. Endelig afsluttes behandlingen med et målrettet fokus på fremtidens potentielle udfordrende situationer, hvor det handler om fokus på ressourcer, styrker og indarbejdning af nye strategier.

Jeg tilbyder individuelt tilrettelagte forløb, hvor du får mulighed for at arbejde med netop din historie om vægt, vaner, følelsesmæssige dilemmaer og udfordringer og jeg hjælper dig med at få styr på de situationer hvor du har brug for en bedre affektregulering og nye strategier.

Behandlingen henvender sig til den målgruppegruppe som oftest er velfungerende i livets andre sammenhænge, men som har en uhensigtsmæssig brug af mad som strategi i følelsesmæssigt belastende situationer i dagligdagen.

Har du en diagnosticeret spiseforstyrrelse eller lider af andre alvorlige sygdomme, anbefales du at søge lægelig bistand.

For nærmere introduktion henvises til følgende artikel

Single Case Study: Does EMDR Psychotherapy Work on Emotional Eating?

Journal of EMDR Practice and Research, Volume 9, Number 4

Særligt interesserede kan kontakte mig og jeg vil sende artiklen.

EMDR – en veletableret psykoterapi

katrine — Tue, 06 Jun 2017 13:21:54 +0000

Af Katrine Halvgaard, erhvervspsykolog, CBA, aut.cand.psych., Specialist i Psykotraumatologi, Akkrediteret EMDR terapeut

Eye Movement Desensitization and Reprocessing (EMDR) er en efterhånden veletableret og veldokumenteret psykoterapeutisk tilgang på verdensplan med dokumenteret effekt ved posttraumatiske belastningssymptomer og bliver i den sammenhæng anbefalet af WHO som den af to metoder, der har størst effekt ved traumebehandling og PTSD (22). EMDR har imidlertid også vist betydelige resultater i behandlingen af en lang række andre lidelser og symptomer såsom angst, smertebehandling, afhængighedsproblematikker og øvrige affektive forstyrrelser.

Det er derfor med en vis undren, at EMDR psykoterapi ikke er mere udbredt og anvendt i de professionelle behandlerkredse i Danmark og fx heller ikke indgår som en naturlig del af litteratur og pensum på specialistuddannelserne, især inden for psykotraumatologi, eller for den sags skyld i højere grad anbefales af de mange selskaber inden for krisepsykologi og øvrige beredskaber.

Formålet med denne artikel er derfor at orientere om de seneste forskningsresultater inden for EMDR og give en kortfattet beskrivelse af teori og metode samt informere om de aktuelle forskningsprojekter, der i øjeblikket gennemføres i Danmark.

EMDR Psykoterapi

Grundprincippet i EMDR er bearbejdningen af symptomfrembringende erindringer under samtidig bilateral stimulering, fortrinsvis ved hjælp af øjenbevægelser. EMDR blev udviklet i midten 1990erne af Francine Shapiro, forsker ved Mental Research Institute i Palo Alto.

EMDR blev i starten primært anvendt i behandlingen af posttraumatiske belastningssyndromer (1). Metodens centrale element indebærer, at klienten fokuserer på udvalgte dele af den utilstrækkeligt bearbejdede erindring og samtidig i denne bearbejdningsproces stimuleres, enten ved at følge terapeutens fingerbevægelser med øjnene eller andre former for “bilateral stimulation”, som eksempelvis taktile eller auditive impulser. Ovenstående ser ud til at igangsætte en informationsbearbejdningsproces i hjernen, der for mange klienters vedkommende medfører en markant reduktion af oplevet belastning, også på længere sigt. Selv for de 10-20 % af klienterne, der er særlig traumatiserede, ser EMDR behandlingen ud til at virke hurtigere og er samtidig mindre belastende for klienten (2, 3, 4).

AIP modellen

Den adaptive informationsbearbejdnings model (AIP-modellen) er den forståelse, der ligger til grund for tilgangen i EMDR psykoterapi. I forhold til denne forståelse og lig mange andre terapeutiske tilgange i øvrigt, ses klientens symptomer og forstyrrelser som et resultat af belastende erindringer.

Grundantagelsen er, at individets hjerne som udgangspunkt er udstyret med et informationsbearbejdnings-system, som gør det muligt under normale omstændigheder at bearbejde informationer på en hensigtsmæssig måde.

Bliver denne bearbejdning forstyrret, fordi hændelsen har traumatiserende karakter, bliver erfaringen lagret i dens oprindelige fragmenterede form. Informationen kan ikke bearbejdes og enkelte fragmenter kan nemt blive reaktiveret fx i mødet med udløsende impulser. Udover kognitive og affektive symptomer fører dette til dysfunktionel adfærd: Eksempelvis kan en pludselig høj lyd på gaden føre til, at overfaldsofferet føler sig sat tilbage til den oprindelige erfaring. I højt alarmberedskab prøver vedkommende at søge tilflugt, selvom omgivelserne, objektivt set, er trygge og overfaldet ligger mange år tilbage.

I EMDR søges der adgang til præcis den erindring, som udløser symptombilledet. Herefter bliver informationsbearbejdningssystemet aktiveret, bl.a. ved hjælp af bilateral stimulation, således at erindringen kan blive bearbejdet. (10, 11).

Detaljerede beskrivelser af den belastende hændelse, langvarige ekspositioner eller dekonstruktion af klientens grundlæggende overbevisninger er ikke nødvendige i arbejdet med EMDR.

Forskningsresultater

Den efterhånden omfattende forskning inden for EMDR psykoterapi, viser veldokumenterede resultater i forhold til studier af den neurobiologiske effekt før og efter behandling med EMDR.

I mere end 20 randomiserede studier viste resultaterne med EMDR-behandlingen sig at være signifikante i forhold til kontrolgrupper og andre ikke traumerelaterede interventionsformer. Herudover viste effekten sig at være stabil ved follow-up efter op til 35 måneder (3, 12, 13).

Psykofysiologiske målinger under EMDR-sessioner og metaanalyser af terapistudier peger på, at den bilaterale stimulation har en afgørende betydning for effekten af EMDR (6, 7).

EEG-monitoreringer af EMDR-sessioner tyder på, at der foregår en normalisering af hjerneaktiviteten, i form af en adaptiv informationsforarbejdning (8). Billedgivende undersøgelser kunne påvise bearbejdning i det limbiske system, hvilket virker til at være afgørende for dybden af bearbejdningsprocessen (9).

Det kan således påvises, at EMDR behandlingen tilsyneladende understøtter:

Reduktion af aktiviteten i den limbiske del af hjernen
Øget aktivitet i præfrontal cortex og de områder, der omfatter kognitiv kontrol
Ved afslutningen af behandling ses et skift fra aktivitet i højre hjernehalvdel til øget aktivitet i temporo-occipital områderne i den venstre side af hjernen.

En af flere hypoteser er, at EMDR behandlingen muliggør adgang til og bearbejdning af det forstyrrende materialer, der er relateret til de traumatiske oplevelser og herved tillader dannelse af nye associative links og samtidig understøtter en genintegration af dissocierede erindringer.

Noget tyder på, at der her er tale om en proces, der minder om det, der kan iagttages under REM-søvnen (5), hvilket aktuelt er genstand for intensiv forskning.

Ovenstående resultater omhandler ikke kun behandlingen af posttraumatiske belastningsreaktioner (PTSD) men også terapi af ”komplekse” posttraumatiske belastningsreaktioner (14, 15, 16, 17, 18). I den forbindelse peger metaanalyserne på, at EMDR er langt mere effektiv i behandlingen af komorbide depressive symptomer end andre, sammenlignelige traumerelaterede behandlingsmetoder (19).

De gennemførte studier understregede endvidere nødvendigheden for, at EMDR behandlingen gennemføres i en struktureret og standardiseret form (20, 21).

Samlet har EMDR-forskningen bidraget til, at metoden er videnskabeligt anerkendt og nu anbefales som foretrukken behandlingsmetode i en række betydningsfulde internationale sammenhænge (22, 23, 24).

Behandlingens 8 faser og standardprotokollen

Behandling med EMDR psykoterapi kan være kortvarig sammenlignet med andre terapiformer, men vil naturligt afhænge af problemets kompleksitet og de bagvedliggende erindringsstrukturer. I EMDR arbejdes der struktureret i forhold til de tre dimensioner, fortid, nutid og fremtid. Under arbejdet med fortiden bliver dysfunktionelt lagrede erindringer genbearbejdet. Med fokus på nutid, bearbejdes aktuelle udløsende stimuli (triggers) og i arbejdet med fremtiden er der fokus på at reducere undgåelsesadfærd og understøtte udviklingen af nye handlemuligheder. På alle tre områder retter EMDR- interventionen sig mod ubearbejdede og i hjernen dysfunktionelt lagrede informationer. Strukturen i et EMDR forløb er meget klart opbygget og derved nemt at forstå og et klassisk forløb er delt op i otte faser (se fig. 1).

Figur 1:

Anvendelse og forskning

Som nævnt har behandling med EMDR psykoterapi vist veldokumenteret effekt ved PTSD, imidlertid foreligger der en efterhånden lang række af resultater vedrørende behandling af andre belastende livsbegivenheder, herunder udsættelse for exceptionel svær fysisk eller psykisk belastning, (27, 28, 29).

Der findes ligeledes en række casestudier og kontrollerede undersøgelser, der underbygger effekten af EMDR psykoterapi, bl.a. kunne der opnås komplet remission ved mere end halvdelen af patienter med fantomsmerter (forstået som smertehukommelse) (30, 31, 32).

I det følgende præsenteres øvrige forskningsresultater med behandling af EMDR psykoterapi:

Alkoholmisbrug

I et kontrolleret pilotstudie, hvor EMDR behandlingen fokuserede på afhængighedshukommelsen, kunne der påvises en reduktion af misbrugernes ”craving” (trang til at indtage stoffet) efter to sessioner i signifikant højere grad end ved en kontrolgruppe som modtog almindelig misbrugsbehandling. Herudover havde EMDR-gruppen en signifikant lavere tilbagefaldsrate (33). I litteraturen findes endvidere flere henvisninger til studier, der viser, at EMDR med fordel kan supplere eksisterende behandlingstilgange ved misbrugere med en komorbid traumatisering (34, 35).

Angstforstyrrelser

En række publikationer peger på effektiviteten af EMDR psykoterapi i behandlingen af angst. Som resultat af De Jongh og ten Broeke´s arbejde med behandling af fobier i 2007 (36) fremlagde Gauvreau og Bouchard deres teoretiske overvejelser og første casebeskrivelser omkring behandlingen af generaliseret angst i 2008 (37).

I en mindre randomiseret undersøgelse viste Cook-Vienot og Taylor, at patienter med eksamensangst i høj grad profiterede af EMDR (38). Bearbejdningen af belastende minder fra eksamenssituationer medførte en signifikant lavere score i Anxiety Inventory-testen (TAI) sammenlignet med udgangsværdien. Sammenlignet med kontrolgruppen, der modtog bio-feedback og Stress Træning jf. Meichenbaum var reduktionen af værdierne i TAI signifikant større (p<0,05). Ved behandling af patienter med dentofobi (tandlægeskræk) viste resultaterne sig bl.a ved, at patienterne efterfølgende fulgte deres tandlægebehandlinger, selv efter at forskningsprojektet var afsluttet (39).

Affektive lidelser

Også i henhold til behandlingen af affektive lidelser foreligger der erfaringer, og de første data, som to tyske arbejdsgrupper har kunnet påvise i deres pilotundersøgelser, viste, at patienter med depressive episoder og recidiverende depressioner oplevede en signifikant bedring, når standardbehandlingen blev suppleret med EMDR psykoterapi.

I pilotstudiet sammenlignede Hofmann et al. ambulant kognitiv adfærdsterapi (KAT) som standardmetode med kombinationen af KAT og EMDR (40). 21 patienter blev behandlet med KAT som standardmetode og 21 andre blev herudover behandlet med EMDR. De i gennemsnittet 6,9 ekstra sessioner med EMDR udover de 45,2 sessioner med KAT, som alle deltagerne modtog, førte til en større reduktion af værdierne i Becks Depression Inventory. Forskellen til kontrolgruppen var statistisk signifikant (p<0,001).

Hase (41) har endvidere fremlagt resultater, hvor 16 patienter, som modtog psykodynamisk gruppe- og individuel terapi som standardmetode, blev sammenlignet med 16 andre, som herudover fik 4,6 sessioners EMDR-behandling. Gruppen, der som supplement fik EMDR behandling, havde en større reduktion i forhold til depressionsskalaen i SCL-90-R. Forskellen var statistisk signifikant (p<0,015). Patienterne havde herudover færre tilbagefald og lavere sygefravær ved opfølgning efter 12 måneder.

Bipolare lidelser

Arbejdsgruppen omkring Amman fremlagde resultater vedrørende patienter med bipolare affektive lidelser. I beskrivelsen af et caseforløb og ved hjælp af funktionel magnetresonanstomografi (f MRI) kunne Landin-Romeros påvise, at bearbejdningen af belastende livsbegivenheder uden traumatisk karakter ved hjælp af EMDR behandling medførte en forbedret resting-state-funktion (42).

Novo et al. fandt i en lille randomiseret og kontrolleret undersøgelse af 20 patienter med bibolar lidelse type 1 og 2 jf. DSM-IV, at bearbejdningen af belastende livsbegivenheder førte til forbedrede psykometriske værdier. Herudover blev depressive og maniske symptomer reduceret og behandlingen medførte generelt en øget stabilitet hos patienterne (43).

Konklusioner for den terapeutiske praksis

EMDR er således en psykoterapeutisk behandling, der efterhånden har videnskabeligt belæg for dens effektivitet ikke bare i behandlingen af PTSD, men også i forhold til en lang række andre symptomer, diagnoser og problemstillinger. Behandlingsresultaterne med EMDR psykoterapi er i høj grad afhængige af terapeutens uddannelse og professionelle håndtering (20, 44, 45), og der er i dag etableret EMDR centre og organisationer i det meste af verden, som uddanner og certificerer EMDR-terapeuter. I Danmark udbydes grundkursus i EMDR psykoterapi flere gange om året, og der tilbydes løbende specialkurser for allerede uddannede terapeuter. For nærmere information kontakt EMDR foreningen i Danmark på www.emdr.dk

Igangværende forskning i Danmark

Der gennemføres i øjeblikket flere forskningsprojekter i Danmark, hvor behandling med EMDR psykoterapi afprøves og dokumenteres i videnskabeligt tilrettelagte studier:

Forskningsprojekt om indlæring og traumer hos børn

Projektet bliver gennemført i København og Gladsaxe kommuner, og det undersøges, hvorvidt øget stabilisering i forbindelse med EMDR terapi kan sænke barnets hyperarousal/hypo arousal. Dette forventes at påvirke både “Window og tolerence” og evne til affektregulering og hermed øge barnets indlæringsevne samt evne til at indgå i sociale relationer.

Et pilot-studie med 20 ambulante psykiatriske patienter med kronisk PTSD

Formålet med studiet er at undersøge, om der sker en større symptomlindring af kronisk PTSD, når kropsorienteret fysioterapi suppleres med EMDR-behandling. De 20 patienter fordeles tilfældigt til hhv. EMDR-behandling eller EMDR-behandling med fysioterapi.

Interview with Francine Shapiro June 2014

katrine — Sun, 01 Jun 2014 13:15:08 +0000

By M.Sc. psychology, CBA Katrine Halvgaard Accredited Practitioner in EMDR
On the occasion of the 25ths anniversary of EMDR psychotherapy in 2014 and also the fact that in 2013 EMDR was recommended by several organizations, among them The World Health Organization (WHO 2013) as one of two most successful methods treating posttraumatic disorders (PTSD), I have had the opportunity and pleasure to make an interview with the founder and creator of EMDR psychotherapy.
Dr. Francine Shapiro developed Eye Movement Desensitization and Reprocessing (EMDR), a scientifically supported treatment for trauma and other adverse life experiences. Numerous organizations, including the World Health Organization (WHO) have designated EMDR psychotherapy as a frontline treatment for PTSD. She also founded the Humanitarian Assistance Programs (HAP), a nonprofit organization that offers treatment and training for worldwide populations that are underserved.
Status of the EMDR psychotherapy today?
Dr. Francine Shapiro: EMDR psychotherapy around the world is a help for organisations for treating trauma across the life span of children and adolescents and adults and EMDR psychotherapy is recognized internationally in many international and global associations as a scientific supported and effective treatment for trauma and now the attention has turned to the use of EMDR psychotherapy for other disorders and a lot of researches is beginning to emerge, that validate it in the treatment of a wide range of psychological disorders.
Looking back 25 years – what visions did you have? And where do you think we are today?
Dr. Francine Shapiro: At the time that I first began to develop it, there were actually no empirical supported treatment for trauma. I began to work with combat veterans and sexually abused victims etc. and saw how for instance with Vietnam veterans they were still suffering ten years after the war had already ended. When I worked with them and found that we were able to resolve their problems within a very short period of time, my dedication then was to get EMDR psychotherapy out as far and widely as possible and the hope was, that it would be widely recognized and used all over the world to eliminate what is clearly needless suffering, that is people suffering for decades, when it was something that could be so rapidly dissolved. So this we certainly have accomplished and over the time the working being more extensively and seeing how the wide range effects in many types of symptoms and many types of disorders, the whole began that it will be empirically validated in all of those areas and the research is just beginning. As I have seen here at the EMDR Europe conference, a great deal of research is going on and the results are showing great success, so I expect the same thing to happen.
How soon did you know this was a very important approach?
Dr.Francine Shapiro: Well immediately upon working with the Vietnam veterans, who were the first population.When I was developing the procedures, it seemed certainly that it would be quite useful, but it needed to be tested with a clinical population to see if it could work with PTSD.
I was invited in to work at a Veteran Centre and again with these Vietnam veterans that has been troubled for so long. So seeing that their ten years of pain and guilt and shame and fear was resolved so quickly with a matter of a few sessions, it became clear that there were something very important here and it was my duty to get it out as far and wide as possibly
What makes you feel the most proud looking at these 25 years?
Dr. Francine Shapiro: All of the humanitarian assistance work, that is going on internationally. The fact that there are so many other people, that recognize the power and not only recognize it, but feel the desire, the duty to bring it out to those who need it all over the world. That so many countries now have humanitarian assistance projects where volunteers are going out and doing pro bono treatment for those in need, not only after natural manmade disasters, but in remote and under developed areas, where there is usually no psychological help. So this is the most heart warming for me to see, that people are not only honoring what the EMDR psychotherapy can do, but feel that they also want to make sure that everyone who is in need is able to be helped.
Are you still practising EMDR psychotherapy on a daily basis?
Dr. Francine Shapiro: Not on a daily basis. It is more that people will send me research questions or ideas and I help them put together research or put them together with other people doing research.
What was your best experience using EMDR psychotherapy?
Dr. Francine Shapiro: The work with the Vietnam combats is what gloves for me the most, because we have people, who went to serve their country and suffered for so many years without help and it was a surprise for me.
The Vietnam war was going on when I was in college and I did not know anybody who went to war. It was more the backdrop information. So walking into a Centre and finding all of these men, who was still suffering so intensively so long after the war had ended and to see in the treatment how the guilt was still there. For instance, one man who is fine with his name being known, because he wants to encourage others to get help. His name was Eric Smith. I saw how much the pain was there, not because of fear for himself but rather of fear for whom he might have hurt or who he could not save.
At 19 years old he was drafted and made the leader of his platoon and to save his platoon, he had to call in artillery and the artillery landed what he thought was too close to a native village, and so he was haunted for years after, because he might have killed – the bombs might have killed children. The guilt of this, the pain of this is what was causing all of the PTSD symptoms to the point that shortly before I meet him, he had actually tried to commit suicide.And yet when we started working together within such a short number of sessions, even after the first and the second session you could see the cloud lift from him, and the awareness was there in terms of he did save lives, he did do the best he could recognizing the impossible situation he was in, and was able to connect with the fact, that he was a worth wile human being again. His heart healed, his mind healed and that has been with me all these past 25 years.
So looking into the future, what is, using the EMDR psychotherapy, the most important challenges?
Dr. Francine Shapiro: The recognition by the world help organizations that EMDR is a psychotherapy. It is having people recognize, that it is not a technique and it is not only for trauma but recognizing its usefulness across the diagnostic spectrum. The idea of the AIP model is, that unprocessed memory is basis of a wide range of disorders and now there is all of this independent research that is coming up, that shows how the adverse life experiences are the basis for these disorders. So seeing the research supporting the model and seeing all of the research that is now validating what EMDR therapist has seen in their own practices over these past years. The research that is coming out with panic disorder, phobias, obsessive compulsion disorders and also the somatic form of disorders and also depression and bipolar disorder. Seeing the fact that even what people use to think was primarily genetic is not really. The recognition now, even that psychoses – the adverse life experience foundation of psychoses, of bipolar disorder and all the rest. So seeing that the research is validating the use of the AIP model and seeing, that the research also is validating the use of the EMDR psychotherapy with these disorders will mean, that people will no longer have to live their whole life on medication but can be released from their sufferings. That is what I see for the future and because of all of the dedicated researchers, and there are many throughout Europe, the contribution has been enormous. What they are doing is that they are opening the doors for treatments to people all over the world.
We see the research with phantom pain. So we have landmine victims all over the world and accident victims and war victims who are needlessly suffering and knowing that the EMDR psychotherapy can eliminate the pain where no other therapy has been reported to be able to do that. We are seeing, that the principles and the procedures for EMDR psychotherapy are different than psychodynamic therapy, it is different from cognitive behavioral therapy and the positive
treatment effects that are being reported, have not been reported in other forms of therapy, so we look at the potential different neurobiological basis and that is also now the subject of research to identify what has not been identified in any form of therapy, that is, what is going on in the brain
What are your best recommendations to EMDR practitioners according to professional development or branding?
Dr. Francine Shapiro: To focus on ongoing consultation and supervision and to make sure, that people continue to use the procedures and make sure that they are being used appropriately and also to participate in gathering data. Get the standardized measures that are available for the population you are threating. Give the measures follow ups and see for yourself, that you are getting the treatment effects that you would like to see. Pool the data, have networks of therapist and then move them towards publications. Every clinician, every group of clinicians can assist in opening the doors of treatment. For instance there was a meta-analysis of all the phantom pain articles that had been published and in the EMDR therapy there is only 5, they were case reports but they were included and the authors of the meta-analysis described the treatment outcome for each of the different studies and each of the different treatments and only in the EMDR publication was it reported a complete elimination of pain. So every individual clinician can make that type of contribution and groups of clinicians can do it. So if the Denmark association took it upon themselves to assist the clinicians in gathering data and moving towards publications, this would be a very big service
Further comments, ideas or recommendations to the EMDR Association in Denmark
Dr. Francine Shapiro: My recommendation to the Danish EMDR Association is to make available the refresher courses, the supervision curses and to assist clinicians in using the best practices and also taking a hand and empowering assisting the clinician to gather the data and to move it towards publication. This might be in mainstream journals, English language journals or also in the journal of the EMDR. Every bit, every publication help to guide us and it helps to validate.
References
1. Shapiro Francine, The role of Eye Movement Desensitization and Reprocessing (EMDR) Therapy in Medicine: Adressing the Psychological and Physical symptoms stemming from Adverse Life Experiences in Medicine, review article, The Permanente Journal/winter 2014 Volume 18 no 1
2. World Health Organization (2013). Guidelines for the management of conditions that are specifically related to stress. Geneva, WHO.

Dyrk den kreative kapital – og øg indtjeningen

katrine — Thu, 23 May 2013 13:17:02 +0000

Danske virksomheder er nødt til at konkurrere på kreativitet, mener de to erhvervspsykologer Katrine Halvgaard og Liselotte Mosbæk. De har netop gennemført en succesfuld innovationsdag med kunder og udviklere hos produktionsvirksomheden OFS Fitel Denmark, hvor man helt konkret arbejder videre med fire nye produkter.

I takt med at danske arbejdspladser flytter til udlandet, organisationerne er slanket og alt overflødigt skåret væk, har regeringen lanceret en ny national innovationsstrategi, som skal sikre, at de betydelige offentlige investeringer i forskning, innovation og uddannelse i højere grad omsættes til nye løsninger på samfundsudfordringer samt vækst og jobskabelse.
Den udmelding ligger helt på linje med to erhvervspsykologers erfaring. Gennem de seneste år har de sat fokus på den kreative idé-generering i både offentlige og private virksomheder.

Danske virksomheder kan ikke nå meget længere af den traditionelle effektiviseringsvej. De er så slanke, som de kan blive. Så skal de fortsat kunne konkurrere med udenlandske virksomheder, er det vigtigt at sætte ind overfor effektiviteten i de kreative processer, siger erhvervspsykolog Liselotte Mosbæk.

I samarbejde med erhvervspsykolog Katrine Halvgaard har de to specialiseret sig i at afvikle nogle anderledes idegenereringsdage hos offentlige og private virksomheder. Processen, der bygger på Creative Problem Solving metoden fra Synectics, skabt af de to amerikanske innovatører, William Gordon og George Prince, skal kort beskrevet forløse det kreative potentiale i individet såvel som i organisationen.

Det er en velstruktureret proces og et pålideligt værktøj for alle. En disciplineret proces, hvor alle målrettet forholder sig til en nøje defineret problemstilling. Der skal så lidt til at gøre klimaet uvenligt og ødelæggende for kreative processer, derfor styrer vi processen benhårdt uden at det føles hårdt for deltagerne, der vil opleve det som sjovt, anerkendende og en positiv oplevelse, fortæller Liselotte Mosbæk.

Metoden bygger på tusindvis af videoovervågede møder, hvor psykologer og forskere har fundet frem til, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer, hvis en gruppe skal forløse dets kreative potentiale. På baggrund af de observationer har man udviklet et sæt klare spilleregler til dagen, som fremmer processen og driver innovative forretningsidéer frem.

Med den nuværende økonomiske situation har mange virksomheder fokus rettet på bundlinien og på, hvilke tiltag der kan sikre konkurrenceevne og vækst. Det ville være oplagt også at satse på at øge den kreative kapital, at give medarbejderne de optimale rammer til at tænke ’ud af boksen’, siger Katrine Halvgaard.

Håber at finde guld
En af de virksomheder, der netop har afviklet en idégenereringsdag i samarbejde med de to erhvervspsykologer er OFS Fitel i Brøndby, der sælger, udvikler og producerer optiske fibre. Her er Executive Adviser, Peter Arnoff Nielsen, yderst tilfreds med dagen.

Vi havde en forhåbning om, at der ville komme en masse idéer på tavlen i slutningen af dagen, og så håbede vi, at der var en stump guld imellem dem. Vi er helt konkret gået videre med tre-fire idéer, som vi i øjeblikket undersøger yderligere for priser og efterspørgsel. Så først senere kan vi vurdere, om det var guld, vi fandt.

OFS Fitels bevæggrund for at lave et samarbejde med de to erhvervspsykologer var netop en analyse af bundlinien. Efter at have fremskrevet budgettet for både nuværende og kommende produkter med i alt fem år, var der grund til panderynker.

Når vi fremskrev det hele, fandt vi, at vores omsætning burde forøges. Og vi kunne samtidig se, at vi ikke havde nok produkter i pipelinen, så vi besluttede at gøre noget ved det allerede nu

Peter Arnoff Nielsen

Tilfreds bestyrelse
Når de to erhvervspsykologer arrangerer en idégenereringsdag hos en virksomhed, er det normalt at virksomheden udvælger nøglemedarbejdere, der inviteres med. Men som noget nyt ønskede OFS Fitel også at invitere kunder, som bruger eller kunne bruge OFS Fitels produkter for at få større bredde og variation i input til nye idéer.
Og det mod er der desværre alt for få virksomheder, der har, siger Liselotte Mosbæk.
De efterfølgende tilbagemeldinger har kun været positive, og en opfølgning og præsentation for bestyrelsen viste, at dagen gav over 40 idéer, hvoraf en håndfuld er udvalgt til nærmere undersøgelse på et senere tidspunkt, mens virksomheden altså allerede er i gået i gang med at undersøge, hvordan den kommer videre med fire konkrete idéer.

Vi valgte at få eksterne facilitatorer til at afvikle dagen af to årsager. Vi ville gerne have, at processen blev styret af professionelle, som kunne være med til at drive de idéer ud, som vi ikke selv kunne, gennem spørgeteknik og ved at sætte rammen for dagen. Derudover ville vi gerne invitere vores kunder til en dag, der ikke bare bød på sandwich og en kold øl. Vi ville gerne vise, at OFS havde lagt sig i selen og iscenesat en professionel proces med to erhvervspsykologer, siger Peter Arnoff Nielsen og fortsætter:

Jeg vil helt klart kalde dagen en succes, og vi har kun fået positive tilbagemeldinger. Efter præsentation for bestyrelsen har vores amerikanske hovedafdeling sagt, at de fint kunne forestille sig, at det var en idé, de kunne bruge i USA.

Creative Problem Solving
Metode: Synectics er en kreativ problemløsnings metode, der stimulerer de tankeprocesser, som individet eller gruppen sjældent er bevidste om, men som er nødvendige for, at vi kan være nytænkende sammen. Metoden er udviklet af de to amerikanere George Prince og William Gordon i begyndelsen af 1960erne. Metoden bygger på analyser af tusindvis af idégenererings- og udviklingsmøder, hvor man har analyseret, hvad der fungerer og, hvad der ikke fungerer i forhold til at være kreativ og nytænkende. Metoden er løbende udviklet og justeret, så den passer til en moderne organisation.

Sådan er dagen
De inviterede medarbejdere og kunder mødes med erhvervspsykologerne fra morgenstunden, hvor rammen for dagen præsenteres. Der etableres et tillidsfuldt klima, hvor man anerkender idéer og tanker, uanset hvor tossede de lyder. Derefter udstikkes 5 spilleregler for dagen, som skal opretholde det tillidsfulde klima og samtidig åbne for idéerne og kreativiteten, og med de spilleregler kan al dagligdags fnidder lægges på hylden.

Problemejeren (virksomheden) udstikker opgaven, og så er første runde i gang, hvor alle må byde ind. I løbet af dagen udfordres deltagerne til at tænke nye idéer, ligesom en rundvisning på virksomheden kan give ny inspiration og nye input, således at processen hele tiden suppleres med nyt og drives fremad. Efter 4-5 timer stopper idérunderne, og gruppen går alle idéer igennem én for én, og beslutter om den er bæredygtig at gå videre med eller den skal modnes mere – eller kasseres.

De 5 spilleregler:

Adskil rollerne på mødet i Problemejer, Ressourcer og Facilitator
Arbejd disciplineret i klare adskilte faser, der har nøje afstemte kommunikations- og tænkemåder
Brug analogier og metaforer til at stimulere kreativiteten
Vær lyttende og opmærksomt tilstede
Lad eksperter og såkaldt ’naive’ inspirere hinanden

Hvem kan benytte sig af det

Offentlige virksomheder
Private virksomheder
Produktions virksomheder
Vidensvirksomheder

Virksomheder der tidligere har benyttet metoden

Kriminalforsorgen
NESA
Coca-Cola
Dansk Retursystem A/S
OFS Fitel